Om Dr. Bach

Bachs Blomsterremedier – Introduktion og vejledning

De 38 forskellige blomsterremedier blev skabt af den engelske læge Dr. Edward Bach, der levede 1886-1936. Han startede sin karriere som læge og forsker, men han var stigende utilfreds med traditionel lægemedicin, idet han mente, at den gav for mange bivirkninger. Han ledte derfor efter en metode, der uden at skade kunne helbrede syge mennesker.

Undervejs i sin søgen gik det op for Dr. Bach, at sygdom sjældent skyldes fysiske faktorer, men opstår som en konsekvens af ”En konflikt mellem personligheden og sjælen”. Dette betyder, at leverman ikke i overensstemmelse med den, man virkelig er, så kan man blive trist, angst, syg m.m.

Dr. Bach skrev, at sygdom ikke er en straf, men ene og alene et redskab til at få os til at tænke over, hvordan vi lever vort liv, og hvordan vi har det med os selv.

Remedierne er fremstillet ud fra vilde og ugiftige blomster. De har den egenskab, at de kan bringe balance i vores følelsesliv. Hvis man f.eks. er meget bange for at gå til tandlægen, kan man indtage Abeblomst, som kan dæmpe denne angst uden nogen form for bivirkninger.

Det er svært at forklare hvorfor remedierne virker – fordi vi ikke helt har ord til at beskrive, hvor-dan alternativ behandling virker. En forklaring kan være, at remedierne som Dr. Bach har beskrevet dem, er blomster ”Af en højere orden”. Med dette menes, at alt i universet er energi, og energien kan svinge mere eller mindre hurtigt. Man kan således opfatte remedierne som svingende på et meget højt niveau - et niveau der korresponderer med vores finere legemer (auraen), vores følelses- og tankestrukturer.

Remedierne kan forvandle negative tanke- og følelsesmønstre til positive. I ovenstående tilfælde med tandlægeskræk giver Abeblomst personen kvaliteten MOD, så hans tandlægeskræk forvandles.

Blomsterremedierne er blevet brugt siden 1930 uden at der aldrig er konstateret nogen form for bivirkninger – alle kan tåle dem – også allergikerer!

Dosering

Det er vigtigt at man indtager 4 dråber min. 4 gange i døgnet, men helst så ofte, man har behov, da de ikke kan overdoseres.

Om Dr. Bach (fuld version).